Fælleshuset
Gældende pr. 1/6 2024
HVEM KAN LEJE FÆLLESHUSET?
Alle beboere, der er medlemmer af GF Susåparken. Fælleshuset kan kun lejes til fester/arrangementer hvor beboerne selv deltager. Beboeren vil altid stå som ansvarlig for lejemålet.
Beboere der er i restance vedr. tidligere lejemål, kan ikke leje fælleshuset før skyldige beløb er betalt.
HVAD KAN LEJES?
Hele fælleshuset lejes for 1 eller tre dage. Lejen starter klokken 12 på første dagen og slutter klokken 10 på anden eller tredje dagen.
Værelset kan lejes fra én dag, dog op til maximalt tre dage. Lejen starter klokken 12 på første dagen og slutter klokken 16 den dag udlejningen ophører. Leje af værelset giver ret til at benytte sig af værelse, badeværelse samt køkken. Gildesalen må ikke benyttes.
Værelset kan kun lejes hvis hele fælleshuset ikke er udlejet. Desuden har udlejning af fælleshuset første prioritet. Dvs. udlejning af værelset kan annulleres hvis fælleshuset lejes ud. En sådan annullering skal dog ske senest 7 dage før udlejning skulle begynde.
Grundet rengøring, kan fælleshuset eller værelset som udgangspunkt ikke udlejes samme dag som et tidligere lejemål ophører. I særtilfælde kan andet aftales, dog kan udlejningen først starte efter rengøringen er gennemført. Tidspunktet aftales nærmere med et bestyrelsesmedlem. Det betyder ikke, at taksten for leje af fælleshuset reduceres.
HVAD KOSTER DET OG HVORDAN BETALER JEG?
– Leje af fælleshuset for 1 dag koster 250 kr. + 250 kr. for depositum = 500 kr.
– Leje af fælleshuset for 2 dage koster 500 kr + 500 kr. for depositum = 1000 kr
– Leje af fælleshuset for 3 dage koster 700 kr. + 600 kr. for depositum = 1300 kr
– Leje af værelse koster 100 kr. pr. dag, max. 300 kr. for tre dage.
Refusion af depositum afregnes efter gennemsyn af huset og optælling af service m.m.
Betaling SKAL foretages til oplyst kontonummer, påført andelshavers navn og husnr.
Betalingen skal foretages senest en måned før udlejningen starter eller ved lejemålets indgåelse, hvis der er mindre end en måned til fælleshuset skal lejes. Er betalingen ikke modtaget inden for fristen, udleveres nøglen ikke og lejemålet annulleres.
UDLEVERING OG AFLEVERING AF NØGLE
Nøglen afhentes og afleveres i nøgleboksen der er placeret til venstre for hoveddøren til fælleshuset. Lejer modtager en kode til åbning af nøgleboksen på første udlejningsdag senest klokken 12. Nøglen afleveres i samme boks på sidste udlejningsdag senest klokken 16. Vejledning i brug af boksen findes i opslagstavlen ved fælleshusets hovedindgang.
For at kunne modtage koden skal lejer således som udgangspunkt have oplyst mobilnummer. Alternativt kan det aftales at koden modtages i lejers postkasse eller pr. mail.
Alle arrangementer i andelsforeningernes eget regi er gratis. Fælleshuset udlejes gratis til gravøl ved dødsfald i andelsforeningerne. I nødstilfælde kan bestyrelsen for GF Susåparken desuden frit disponere over faciliteter i fælleshuset. Et sådan nødstilfælde kunne f.eks. være manglende varmt vand i en ejendom, da vil badeværelse i fælleshuset kunne lånes uden betaling.
RENGØRING
Efter leje af hele fælleshuset skal lejeren:
– Fjerne alt affald fra bygningen
– Vaske op og sætte på plads
– Rengøre borde og stole i sal, samt sætte borde på plads og sætte stole op
– Foretage rengøring efter større uheld
– Rengøre ovnen indeni
– Rengøre køleskab og fryser indeni
– Rengøre kaffemaskiner
– Glas mellem gang og fællesrum skal pudses
– Gulve fejes eller støvsuges og vaskes
– Rengøring af toilet
Efter leje af værelset skal lejeren:
– Værelset rengøres
– Køkken og anretter rum rengøres, hvis disse er blevet benyttet
– Lejer rengør opvaskemaskine, køleskab og ovn, hvis disse er blevet benyttet
– Udvendige flader på hvidevarer aftørres
– Vandrette og lodrette flader på inventar aftørres
– Gulve støvsuges og vaskes.
– Toiletter rengøres
– Spejl og sanitet rengøres komplet
– Stænk på vægge fjernes
– Bruseniche rengøres såfremt den har været brugt
VED UDLEJNING AF VÆRELSET:
Lejer står for alt rengøring af de lokaler der er anvendt. Dvs. rengøring af værelse, badeværelse samt køkken mm. Da der normalt ikke betales for rengøring ved leje af værelset, skal der således gøres ekstra rent.
Efter rengøring kontaktes én fra bestyrelsen, så rengøringen kan godkendes.
Det er op til bestyrelsen at vurdere om fælleshuset er afleveret i tilfredsstillende stand.
Hvis rengøringen ikke kan godkendes, skal dette gøres igen, til at standard er mødt. Depositum vil ikke blive tilbagebetalt hvis rengøringen ikke lever op til standard, eller at man nægter at gøre rent.
INVENTAR M.M.
Efter udlejning af fælleshus / værelse optæller bestyrelsen inventar/service. Skal inventar m.m. erstattes, trækkes betaling herfor fra depositum inden dette tilbagebetales til lejer. Det er, umiddelbart, lejers eget ansvar at inventar m.m. i stand og antallet svarer til det forventede når udlejningen starter. Skulle det ikke være tilfælde, skal bestyrelsen straks kontaktes, uanset at det ikke har betydning for gennemførelsen af udlejningen (f.eks. kunne der mangle et glas). Er bestyrelsen ikke blevet informeret om eventuelle mangler og skal disse efterfølgende udbedres, da er disse mangler lejers ansvar og udbedring sker for lejers regning.
Kan information omkring mangler ikke gives personligt til bestyrelsen kan der indtales besked på telefonsvarer eller der kan sendes en SMS / mail.
Ved yderligere spørgsmål kontakt venligst bestyrelsen.